Klageoversigten 2021 viser stærke resultater
Nu med link til 2021 oversigten og ikke 2020, som vi kom til at linke til i forrige udsendelse.
Opgørelsen over sidste års klagesager er nu afsluttet. Den viser igen et år med stærke resultater for naturen. Nævnenes hus har realitetsbehandlet hele 233 DN klager i årets løb. Af dem er 63% vundet eller delvist vundet. Dermed har DN i flertallet af klagerne været med til at omgøre afgørelser med negativ betydning for natur, miljø og landskaber.
Det svarer til resultatet fra året før og ligger på niveau med det 10-årige gennemsnit. Vinderprocenten udregnes som forholdet mellem det antal klager DN får helt eller delvist medhold i, sammenholdt med det antal klager DN ikke får medhold i. Dykker man ned i vinderprocenterne for de forskellige lovområder, har DN fået helt eller delvist medhold i 67 % af klagerne inden for naturbeskyttelsesloven, 68 % inden for planloven, 82 % inden for husdyrbrugsloven, 64 % inden for miljøbeskyttelsesloven, 30 % inden for miljøvurderingsloven og 73 % inden for øvrig lovgivning.
Kontakt: Nina Larsen Saarnak, 31193238, nis@dn.dk