Så kom det politiske udspil til det, der skal give Danmark rent vand i søer, åer, fjorde og ikke mindst i hanerne senest i 2027. Planerne er Danmarks sidste mulighed for at leve op til vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand for det danske vandmiljø i 2027. Jeg er ked af at sige det, men regeringens udspil kommer ikke til at få os i mål. Der mangler i den grad realisme såvel som ambitioner i regeringens forslag til de sidste vandområdeplaner. Der er ingen konkrete håndtag i planerne, der for alvor sætter os i stand til at nå videre. Tværtimod bygger de på, hvad jeg i bedste fald vil kalde naivitet, for der drages ingen læring af de sidste vandplansperioder, som åbenlyst har fejlet. Fx skulle 24 søer restaureres, men blot 3 er blevet det. Der skulle ske en indsats i 3600 km vandløb, mens realiteten er, at der kun er meddelt tilsagn eller gennemført indsatser i blot 1700 km vandløb. Fællesnævneren for Danmarks implementering af vandområdeplanerne har hidtil været – og er fortsat med regeringens udspil - frivillighed, og det er naivt at tro, at den frivillighed pludseligt skulle opstå - for nu at sige det pænt. Dertil kommer, at en stor del af øvelsen med vandplanerne ser ud til at være at udskyde indsatsen til det planlagte genbesøg af landbrugsaftalen i 2023 – både når det gælder kvælstofindsatsten og genopretning af vores søer, åer og vandløb – og det er simpelthen naivt, at tro, at problemerne kan løses i sidste øjeblik.
Vi kommer til at arbejde benhårdt for at få ambitionsniveauet i vandområdeplanerne op. Det bliver selvfølgelig ikke let al den stund, at forligspartierne bag den seneste landbrugsaftale har aftalt at genbesøge aftalen i 2023 og derfor næppe er sindet til at gå til stålet før da.
Det gode er, at partierne dog har forpligtet sig på at sikre fuld implementering af vandrammedirektivet og at genbesøget af landbrugsaftalen skal sikre dette. Det kommer vi ikke til at lade forligspartierne glemme. Nu nærlæser vi på det foreliggende forslag til de nye vandområderplaner, der er i høring frem til juni og ser, hvor vi bedst kan sætte ind nu og her. Det arbejde håber jeg, vi kan løfte i fællesskab.
Tillykke til DN Hjørring, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Hjørring Kommunes afgørelse om, at lukke for offentlighedens adgang til et 50 ha stort udyrket areal. Afgørelsen er nyttig at kende til i forbindelse med ulovlig skiltning, spærret adgang og ulovlig færdsel.
Bag om sagen Dalsager Klit mellem Hjørring og Sindal er et enestående smukt indlandsklitområde spredt bevokset med enebærkrat og registreret som beskyttet overdrev. I området er der observeret fem mosehornugler på én gang, hvilket lodsejer blandt andet brugte som argument for at lukke for adgang og opsætning af skræmmeskilt med teksten "Kun adgang efter ejers tilladelse”. I afgørelsen udtaler Nævnet, at forbud mod offentlig færdsel til fods og på cykel i Dalsager Klit ikke er rimeligt begrundet i beskyttelse af dyre- og planteliv, blandt andet henset til områdets størrelse og til den begrænsede forstyrrelse de relativt få besøgende vil påføre det. Dertil kommer, at området lovligt kan afspærres, når der er græssende dyr, og det vil være i samme periode, hvor der eventuelt kunne være behov for ro til ynglende fugle og insekter.
Læs afgørelsen herunder, hvor du også finder oplysninger om, at ulovlig færdsel med fx ATV ikke kan bruges som argument for at lukke helt for offentligheden, det er en opgave, som må løses af politiet.
Repræsentantskabet besluttede på efterårets REP-møde, at DN i 2022 skal arbejde med en fælles mærkesag: Mere plads til naturen. Nu har du mulighed for at sætte dit aftryk på, hvordan organisationen skal arbejde med mærkesagen.
Processen skydes i gang på Zoom onsdag d. 26. januar kl. 19-20.30
Ingen tilmelding nødvendig, bare klik ind og deltag.
På mødet kan alle byde ind med forslag til indhold til mærkesagen og forslag til, hvordan organisationen skal arbejde med mærkesagen. Desuden nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af organisationen, som kommer til at arbejde indgående med at rulle mærkesagen ud.
Kontakt: Louise Puck, kommunikationschef, 31 19 32 67, puck@dn.dk
Vandtårnsbakken midt i Næstved er blevet fredet. Det betyder, at det unikke grønne åndehul er beskyttet for eftertiden. Det vil blandt andet markfirbenet nyde godt af.
Høringsfristen for bemærkninger til referatet fra efterårets REP-møde udløb i mandags den 10. januar. Det godkendte referat finder du i linket neden for.
I referatet linkes til de relevante videooptagelser fra mødet. Klik på linket og navigér i youtube’s editor (pause, spole frem og tilbage mm.).
Næste REP-møde finder sted d. 23.-24. april 2022 i Rebild - også her med mulighed for digital mødedeltagelse.
Kontakt: Mads Peter Aagaard Madsen, 20 86 24 94, mads@dn.dk
Som optakt til de fysiske INTRO-kurser i marts og april anbefaler vi, at du deltager i basiskursus på Zoom, hvor du får en indføring i DN's organisation og de konkrete værktøjer, du får brug for som aktiv i din afdeling.
På kurset får du en introduktion til sekretariatets støttefunktioner og medarbejdere, og direktør Lars Midtiby kigger forbi og byder velkommen.
Der er to datoer at vælge imellem – begge er onlinekurser på Zoom:
Onsdag d. 2. februar kl.19.00-21.00
Torsdag d.10. februar kl.19.00-21.00
Det er ikke en forudsætning for at deltage i de fysiske INTRO kurser, at du har deltaget i et online kursus, men det er en fordel, da det giver dig vigtig basisviden.
Tilmeld dig på mail senest fredag d. 28. januar og skriv, hvilken dato, der passer dig bedst, så modtager du en deltagermail med link til zoommødet.
Nu kan du tilmelde dig et af DN's introkurser for nye aktive i marts og april. Find den dato og det sted, der passer dig bedst. Du er velkommen til at vælge frit. Introkurserne er ens og afholdes fem steder i landet.
Grundvandsparker på DR1 i nyhederne kl. 21 torsdag den 13. januar
I forbindelse med et indslag om tyske beskyttelsesområder interviewes DN's grundvandsekspert Walter Brüsch om danske grundvandsparker (beskyttelsesområder) og giver samtidig en status for det danske drikke- og grundvand.
I Tyskland er der små 20.000 grundvandsbeskyttelsesområder, med et samlet areal på 55.000 km2 svarende til 15,4 procent af det tyske areal. Disse tyske beskyttelsesområder er oprettet for mindst 50 år siden, og her må man ikke bruge pesticider.
Julie Dahl Møller, en af de skarpeste pattedyrseksperter i Danmark, har lige opdaget en ny art af spidsmus i Jylland ved Billund Lufthavn. Siden ulvens genkomst til landet er det vist den største lille sensation. Den hvidtandede spidsmus, som den lille art hedder, er omkring 7-8 cm lang fra snudetip til halespids. Den har ikke tidligere være spottet nord for Kielerkanalen. Den er grå, og man skal være skarp for at se forskel fra vores egen alm. spidsmus. Spidsmusen skal stort set spise (insekter og andet småkravl) hele tiden for at overleve på grund af sit høje stofskifte. Om vinteren overlever spidsmusen ved at dens kranie og knogler skrumper. En mindre kropsvolumen kræver et mindre fødeindtag. Smart overlevelsesstrategi. De næste par år vil vise, om den hvidtandet spidsmus formår at etablere sig i Jylland.
Lokale nyhedsbreve: DN-nyheder direkte til dig
Med et lokalt nyhedsbrev kan du få nyheder om din lokale DN-afdelings arbejde, blive inviteret på ture i lokalområdet og få nyheder om natur og miljø i din kommune. Her er de seneste lokale nyhedsbreve:
.jpeg?upscale=true&width=998&upscale=true&name=mor_r%C3%A6veunge%20(2).jpeg)
