Her er aktuelt og relevant nyt til alle aktive i Danmarks Naturfredningsforening. God fornøjelse ...
Sommerhøjskole for unge på Langeland
Nu kan du og andre unge mellem 18 og 35 år tilmelde jer den grønneste sommerhøjskole den 15.-19 august. Tilbring fem dage på Skovsgaard Gods på Langeland med masser af gode naturoplevelser, hyggelig bålstemning og 60 andre unge, der alle interesserer sig for natur, klima og miljø – ligesom dig.
Det koster 550 kr., og for de penge får du mad, spændende oplæg inden for biodiversitet, bæredygtighed og natursyn samt sjove workshops, som afholdes af andre unge frivillige, der tager dig med ud på opdagelse i naturen.
Biodiversitetskrisen og klimakrisen bringer udfordringer. Hvordan sikrer vi os, at fremtidens generationer ikke bliver ladt i stikken, når udfordringerne skal håndteres? Det spørgsmål stiller koalitionen bag projekt Grøn Grundlov, som DN er en del af, når vi inviterer til åben konference i Industriens Hus den 7. juni. De fleste lande har grønne bestemmelser i deres forfatninger. Tyskland har det. Sverige har det. Norge har det. Ja faktisk er der ca. 150 lande, som har grønne forfatninger. Men ikke Danmark. Lad os gøre miljø, natur og klima er et grundlovsanliggende.
Kontakt Jens La Cour, EU- og miljøpolitisk seniorrådgiver, jlc@dn.dk, 3119 3245
Et årelangt forløb omkring vandløb i Guldborgsund Kommune er endt med en sejr for naturen. Helt tilbage i 2011 besluttede kommunens politikere at indføre en ekstra sommergrødeskæring i kommunens vandløb, blot for ikke igen at skulle stå med samme oversvømmede og dyrkede lavbundsarealer, som 2011 bød på. Men denne praksis var hverken lovlig eller i flugt med vandløbenes regulativer. Derfor traf Guldborgsund Kommune nogle år senere en række enslydende dispensationer fra § 3 beskyttelsen til at lovliggøre denne praksis. DN påklagede dem alle samlet, men blev i 2021 bedt om at oprette én klage pr. vandløb. I det lys valgte DN at fokusere på 2 vandløb – Bækkeskovløbet og Frejlev Å – der begge løber gennem større moser og enge, og begge er tilknyttet Natura 2000.
Begge afgørelser – klagenr. 1000382 og 1027278 – er vundet i Miljø & Fødevareklagenævnet og ændres til to afslag. Nævnet lægger særlig vægt på det forhold at begge vandløb er målsatte vandløb, der i grunden burde have haft opfyldt målet om ”god økologisk tilstand” i både 2015, udskudt til 2021 og igen udskudt til nu 2027. Ingen af vandløbene opfylder i dag denne målsætning, og vil med en ekstra grødeskæring med garanti komme længere væk fra målsætningen.
Hvad der vil ske med de øvrige vandløb, der så ikke fik prøvet deres dispensation til ekstra grødeskæring midt om sommeren, som lægges oveni de typiske to grødeskæringer, der har været praksis i årtier, og som beviseligt forarmer vandløbsfloraen og artsindholdet voldsomt, er fortsat usikkert.
Kontakt Jan Pedersen, biolog og naturekspert, jap@dn.dk, 3119 3239
Hop i havet den 26. juni
Hop i havet den 26. juni – deadline for bestilling af materialer 7. juni
Vi hopper i havet den 26. juni kl. 10-12 for på én gang at fejre og sætte fokus på havet omkring Danmark. Sammen over hele landet får vi vist, at der er behov for at beskytte vores fantastiske hav.
Tilmeld jer og få en materialepakke med store flag, plakater og flyers.
I kan også få en børnepakke med akvarie, vandkikkert, hav-tatoveringer, havbingo, fiskenet og meget mere.
Sekretariatet laver et pressekit til DN-afdelinger (fx til lokalaviser, Facebook, annoncering og nyhedsbreve).
Bemærk, at der er frist for bestilling af materialepakker d. 7. juni. De kan bestilles ved at oprette et hop i havet-arrangement på www.hopihavet.dkeller via turindtastning.
HUSK fristen den 15. juli for at indtaste årsmødet og ture, således at det kommer med i magasinet Natur & Miljø i septemberudgaven.
👉 Vandområdeplanerne HUSK fristen den 22. juni for at indgive høringssvar til Vandområdeplanerne 2021–2027. Sekretariatet indsender et generelt høringssvar, men afdelinger må gerne indgive et lokalt høringssvar. Sekretariatet skal ikke se udkastene inden, men rådgiver gerne. Send gerne kopi af høringssvaret til sekretariatet. Kontakt Henning Mørk Jørgensen, hmj@dn.dk, 3119 3235
Et udkast til referat fra forårets repræsentantskabsmøde er nu i høring. Læs om deltagernes overvejelser og beslutninger. Fristen for kommentarer er torsdag den 16. juni kl.12.00.
Kontakt Mads Peter Aagaard Madsen, mads@dn.dk, 2086 2494
1. juni startede biologen Ida Marxen Søndergaard som souschef med ansvar for naturpolitik og havpolitik i DN’s Natur&Miljø-afdeling. Formålet er at sikre flere kræfter til det naturpolitiske arbejde med bl.a biodiversitet, skovområdet og den tværgående mærkesag ”mere plads til naturen”. Det er også en stor prioritet at forankre de sidste års opprioritering af havområdet.
Ida er uddannet biolog og blandt andet været i 10 år i Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. De sidste år har Ida arbejdet i DN som ledelseskonsulent og personlig assistent for præsidenten. Dermed kommer hun med både stor faglig viden på området og kendskab til DN og det politiske arbejde.
Hvad sker der i din DN-afdeling? Send os info på aktiv@dn.dk om relevante projekter, opgaver eller resultater, I gerne vil dele med andre DN-afdelinger.
Fra frivillig til frivillig ... 👀
Kaj Lassen fra DN Vejen gik på talerstolen til forårets repræsentantskabsmøde for at demonstrere en mobil og trådløs højtaler, de med succes bruger på deres arrangementer og ture. For eksempel på deres blomsterture, hvor mellem 60 og 80 personer deltager. Og det er ikke nemt at råbe så mange mennesker op. Men det klares med en mikrofon og en mobil højtaler. Kontakt Kaj Lassen, hvis du er nysgerrig på, hvilken model de anvender. Højtaler og mikrofon kan erhverves indenfor afdelingernes budget.
DN tilbyder egne kurser på Naturens Universitet, som er DN's kursusudbud. Bliv opdateret på vigtige DN-emner, skarpere til at formidle og få mulighed for at bruge professionelle redskaber. Kurserne er for medlemmer og i særdeleshed for aktive i en DN-afdeling. Kurserne såvel som transport og frokost er gratis for DN-aktive, men koster 350 kr for medlemmer (nedsat pris for studerende og pensionister, der også må afholde transportudgifter selv).
Formandskursus
Kom med på formandskurset (også for næstformænd), som vi afholder for at ønske nye formænd velkomne og klæde jer endnu bedre på til at være leder for en gruppe frivillige. Formænd, der har siddet i længere tid, kan også deltage med stort udbytte. Kurset er den 12. juni i København.
Mosser er simple vækster uden rødder - og de kan være utrolig smukke. Tag med ud i efteråret og lær de forskellige mosser at kende. Kurset er den 17. september.
Irina Goldberg lektor i biologi guider os ind i mos og lavers verden. Det er genialt til formidling, da disse organismer kan findes alle steder hele året.
Med et lokalt nyhedsbrev kan du få nyheder om din lokale DN-afdelings arbejde, blive inviteret på ture i lokalområdet og få nyheder om natur og miljø i din kommune. Her er de seneste lokale nyhedsbreve: