Personalenyt i sekretariatet
Pr. 1. februar gennemføres en mindre organisatorisk ændring, idet Medlemsservice og receptionen slås sammen til ét team. På den måde vil receptionen være fysisk bemandet i hele DN's åbningstid, som er mandag til torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15. Endvidere vil servicen til medlemmerne blive bedre, idet man kan ringe med medlemsspørgsmål i hele åbningstiden.
To tidligere medlemsservicemedarbejdere har valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og den tredje medarbejder har fratrådt sin stilling, således har der været brug for et helt nyt Medlemsservice-team.
I spidsen for det nye team har vi ansat Marianne Ingemann som ny teamleder for Medlemsservice og reception. Marianne har en baggrund fra ca. 10 år i Zoologisk Have, hvor hun har haft den daglige ledelse af receptionen samt stået for udvikling og afvikling af havens arrangementer. Marianne har endvidere været ansat i Børnehjælpsdagen. Marianne blev ansat 1. januar og har således allerede igangsat flere nye gode tiltag.
Kontakt: Marianne Ingemann, Teamleder Medlemsservice og reception, mi@dn.dk, 31 19 32 10
Birgit Kristensen, der har været ansat som regnskabsmedarbejder i DN siden 2008, har valgt at søge - og har fået - nye udfordringer i Medlemsservice, hvor hun tiltræder 1. februar. Det er skønt, at det nye team omkring servicen til medlemmerne tilføres en masse viden om DN.
Kontakt: Birgit Kristensen, Medlemsservice og reception, bkr@dn.dk, 31 19 32 19
Louise Bülow-Jacobsen tiltrådte medio november 2021 en stilling som vikar i Medlemsservice. Pr. 1. februar er Louise blevet fastansat. Louise kom fra en stilling som receptionist og kursussekretær i FOF Nordsjælland, hvorfra hun har stor erfaring i receptionsbetjening, medlemsdata mv.
Kontakt: Louise Bülow-Jacobsen, Medlemsservice og reception, lbj@dn.dk, 31 19 32 29
Lotte Glæsner, der har været ansat som receptionsmedarbejder i DN siden 2012, indgår også i det nye team for medlemsservice og reception og er ved at bliver oplært i medlemsservicefunktionen.
Kontakt: Lotte Glæsner, Medlemsservice og reception, lotte@dn.dk, 31 19 32 32
Teamet suppleres endvidere af dygtige studenter, som man også vil kunne møde både i receptionen og i telefonen.
Jeanette Brink Elving tiltræder den 1. februar som ny regnskabsmedarbejder i Birgit Kristensens tidligere stilling. Jeanette har mangeårig erfaring med såvel regnskabsarbejde som lønbehandling fra flere tidligere ansættelser.
Kontakt: Jeanette Brink Elving, regnskabsmedarbejder, jbe@dn.dk, 31 19 32 02
Jonathan Graham tiltræder den 21. februar en nyoprettet stilling som udviklingskonsulent i afdelingen for Medlemmer, Fundraising og Økonomi. Jonathan er uddannet cand.scient.adm. og kommer fra en mindre statslig enhed. Jonathan skal løse tværgående udviklings- og driftsopgaver i afdelingen samt bidrage til den fortsatte professionalisering og digitalisering af de administrative funktioner i DN både i relation til aktive og ansatte.
Kontakt: Jonathan Graham, udviklingskonsulent, jonathan@dn.dk, 31 15 79 64