Vi dokumenterer nu for alvor behovet for politisk handling for vores drikkevand. Vi har trukket nye tal, der viser, at der er pesticidrester i over halvdelen af vores drikkevandsboringer. Det er ekstremt alarmerende, og vandværkerne fortæller, at de har sværere og sværere ved at finde rent drikkevand.
Vi kender løsningen, og ved, hvad der skal til: brug af sprøjtegift skal forbydes ovenpå vores grundvandsmagasiner - dvs. ovenpå ca. 200.000 hektar nuværende landbrugsjord. Her skal der enten dyrkes økologisk eller være natur.
Sekretariatet har også trukket tal for de enkelte kommuner, og der er sendt pressemeddelelser med lokale tal for perioden 2016-september til de lokale medier. Du kan læse mere om vores drikkevandsindsats her i nyhedsbrevet og blandt andet finde Danmarkskortet med tallene for netop din kommune.
Grønne hilsner
Maria Reumert Gjerding
Pesticidrester i drikkevandet: 2021 bliver et kedeligt rekordår
DN har netop nu foretaget et dataudtræk fra GEUS-database Jupiter, hvor vandværkerne løbende indberetter deres målinger af det grundvand der anvendes til drikkevand.
Fra 1. januar til 31. august 2021 er der indberettet 1.355 analyser fra aktive drikkevandsboringer rundt om i landet. De indberettede målinger fra årets første 8 mdr. bekræfter, at 2021 vil slå rekord i flest grundvandsprøver med pesticidfund. Der er konstateret pesticidfund i 63 pct. af målingerne fra i år, og i 14 pct. af prøverne er grænseværdien overskredet.
Ny klimaaftale for landbruget: Høje ambitioner for udtagning af lavbundsjorder
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en klimaaftale for landbruget med et binde reduktionsmål på 55-65 procent i 2030, svarende til 6-8 mio. tons CO2.
Med aftalen vil landbruget nedbringe sine udledninger med 7,4 mio. tons CO2 frem mod 2030.
Udtagning af lavbundsjorder er et afgørende virkemiddel i den nye aftale, der rummer en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder, som Danmarks Naturfredningsforening har arbejdet for.
Der er vigtige DN-mærkesager i aftalen om udtagning af lavbundsjorde til natur og bindende reduktionsmål for landbruget. Men DN er samtidig kritiske overfor kvælstofindatsen, der skal være mere håndfast, og at for mange af CO2-reduktionerne ligger ude i fremtiden frem for her og nu.
Der er afsat midler til at fremme realiseringen af udtagningen af lavbundsjorde med en ekspertgruppe bestående af bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og KL.
Aftalen skal genbesøges i 2023/2024 for at sikre, klimamålet bliver realiseret i 2030.
Repræsentantskabet skal på efterårets møde tage stilling til tre forslag til vedtægtsændringer, som handler om 1) tilføje klima til DN’s formålsparagraf, 2) sikre hjemmel til digitale møder i DN, og 3) fjerne adgangsbarrieren for unge.
Forslag til vedtægtsændringer er nu i høring fra den 7. oktober til den 23. oktober.
Du kan læse forslag til vedtægtsændringer og afgive dit høringssvar på Vores DN
Har du et konkret ændringsforslag til de foreslåede vedtægtsændringer, kan du også sende det på mail til Søren Dawe på smd@dn.dk
Vi opfordrer til at anvende nedenstående skema for at sikre en ensartethed i fremstillingen og dermed lette repræsentantskabets overblik over evt. ændringsforslag.
Gribskov Kommune afgjorde i 2020, at en terrænændring, hvor 240.000 m3 ren jord skulle spredes ud på et areal på 17,8 ha, ikke krævede landzonetilladelse. Kommunen vurderede, at det ansøgte kunne betragtes som forbedring af landbrugsjorden (hvis en terrænregulering er nødvendig for at forbedre den landbrugsmæssige drift, er det umiddelbart tilladt og kræver ikke landzonetilladelse). Der er dog i dette tilfælde tale om tilførsel af så store mængder jord, og en hævelse af terrænet på op til 2 meter, at det er meget usandsynligt, at det er en nødvendig terrænregulering.
DN Gribskov var hurtig til at gribe sagen og konstatere, at der var tale om en ændret anvendelse af ejendommen til jorddeponi, hvorefter afdelingen efter et grundigt benarbejde bar sagen frem, så den kunne påklages af HB (sekretariatet).
DN vandt klagen, og afgørelsen fra Planklagenævnet er blandt andet begrundet med, at ansøger ikke har sandsynliggjort, at jordtilførslen er nødvendig for landbrugsdriften og, at projektet derfor må betragtes som opbevaring af jord. Det betyder, at kommunen nu skal vurdere, om terrænreguleringen kan ske med en landzonetilladelse. Det er en vigtig sag for DN, og vi vil naturligvis forfølge den helt til dørs. Terrænændringen, som desværre allerede er igangsat, sker i et bevaringsværdigt landskab tæt på Solbjerg Engsø og Gribskov, og vil få stor negativ indflydelse på naturen og vil medføre en markant ændring af landskabet i området.
Afgørelsen fra Planklagenævnet er særlig vigtig, idet klageinstrumentet er den primære metode for DN til at få fokus på de mange sager om terrænregulering. Det er igennem klagerne, at vi kan få fastsat en praksis for, hvornår jordtilførsel er nødvendigt for landbrugsdriften og, hvornår er der tale om regulær deponering.
Selve afgørelsen er endnu ikke anonymiseret, så der kan ikke linkes direkte til den endnu, men den kan snart findes på Planklagenævnets afgørelsesportal.
Har du et konkret ændringsforslag til aktivitetsplanen kan du også sende det på mail til Søren Dawe påsmd@dn.dk
Vi opfordrer til at anvende nedenstående skema for at sikre en ensartethed i fremstillingen og dermed lette Repræsentantskabets overblik over evt. ændringsforslag.
DN har indgivet høringssvar til Danmarks første havplan. Det er positiv, at der nu bliver lagt op til, at der skal være en overordnet plan for alle de nuværende og fremtidige aktiviteter på vores fælles hav. DN er dog generelt kritisk overfor den fremlagte havplan, bl.a. fordi den:
ikke inkluderer eller planlægger for alle relevante områder, herunder fiskeri og sammenspillet mellem land og hav, hvilket vi mener er lovstridigt.
ikke reelt er en plan og ikke lever op til kravet om at fremme en bæredygtig udvikling af det maritime Danmark.
ikke har udlagt nok beskyttede og strengt beskyttede områder, så vi når målene i bl.a. EU’s biodiversitetsstrategi, med hhv. 30 % og 10 % beskyttede områder.
lægger meget store zoner ud til muslingeproduktion og råstofindvinding i vores fjorde og kystnære områder, hvor det forhindrer borgernes frie adgang til naturen og tillader aktiviteter med negativ miljøpåvirkning i vores mest følsomme og biodiverse havområder.
Læs hele DN’s høringssvar til Danmarks havplan i linket.
I sidste uge var der Årskonference i Dansk Kompetencecenter for affald og ressourcer (DAKOFA), hvor store dele af affaldsbranchen, embedsmænd, iværksættere, brancheorganisationer og andre som beskæftiger sig med den cirkulære omstilling var samlet til tre dage med møder, debatter og virksomhedsbesøg.
DN har længe arbejdet for, at der skal ske et skift ift. at vi primært har fokus på affaldshåndtering og genanvendelse til at vi sætter øget fokus på affaldsforebyggelse og reduktion af vores enorme affaldsmængder. Miljøminister Lea Wermelin tilkendegav i sin tale, at hun var meget enig i, at vi nu i højere grad skal til at lægge fokus på affaldsforebyggelse og kvitterede positivt for DNs fælles udspil med Dansk Industri – Fælles veje til at knække affaldskurven.
DN præsenterede også udspillet på konferencen og havde en god debat med deltagerne om, hvordan vi får knækket affaldskurven.
Næste års Affaldsindsamling er datofastsat til uge 14, dvs. fra den 4.-10. april. Men pga. påskeugen i umiddelbar forlængelse, flyttes Affaldsindsamlingen 2022 til uge 13, dvs. fra den 28. marts til den 3. april.
Affaldsindsamlingen i 2022 bliver derfor den 28. marts til 3. april med weekendindsamling den 2.-3. april.
Vi håber ikke, ændringen vil kollidere med andre planlagte aktiviteter.
Jørgen Heinemeier er uddannet landinspektør og kommer fra Miljøstyrelsen, hvor han har været ansat siden 2010. I Miljøstyrelsen har Jørgen varetaget ministeriets interesser i nye fredningssager i hele landet, i alle instanser (fredningsnævnene, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Taksationskommissionen samt domstolene) vedr. fredningernes udformning, erstatningsudmåling m.v. Derudover har Jørgen arbejdet med ministerbetjening, budgettering, løbende dialog med vigtige interessenter, ansvar for fredningsregister og GIS-lag på Miljøportalen, undervisning mv.
Lena Bau er uddannet biolog og kommer fra et job i Odsherred Kommune, Center for Miljø og Teknik. Lena har været pennefører på fredningsforslag for Veddinge Bakker og Skamlebæksletten, og hun har arbejdet med plejeplaner, naturpleje, Natura 2000, paragraf 3-håndhævelser mv. Lena har tidligere arbejdet på miljøområder i flere kommuner samt i et amt.
Kontakt: Lena Bau, fredningsmedarbejder,lena@dn.dk, 31 10 95 37
Naturens Universitet - kurser til aktive i DN
Stjerne- og mørkeformidling Naturen er åben hele døgnet, så hvorfor ikke benytte os af det og lave formidlingsaktiviteter i aftentimerne.
Med et lokalt nyhedsbrev kan du få nyheder om din lokale DN afdelings arbejde, blive inviteret på ture i lokalområdet og få nyheder om natur og miljø i din kommune. De fleste lokale nyhedsbreve udkommer fire gange om året.
