Kære aktive. Vi har i den grad fået sat fokus på vores drikkevand. På at beskytte grundvandet der, hvor det dannes, fordi vi nu er der, hvor vi er meget, meget tæt på at miste en unik og ekstremt dyrebar ressource.
Vores vedholdende arbejde gør, at nye grundvandsparker bliver et centralt politisk krav på den kommende finanslov. Det kan vi være stolte af, men vi skal samtidig presse på kommunalt for at få politikerne til at omsætte allerede vedtaget politik til handling.
Det går nemlig alt for langsomt med at etablere BNBOerne - de boringsnære beskyttelsesområder, der skal være på plads inden 2022.
Derfor har miljøminister Lea Wermelin gjort det klart, at hvis ikke kommunerne nu kommer op i gear og får frivillige aftaler med lodsejerne i hus, så må de udstede et generelt forbud mod at sprøjte i de udpegede områder.
Jeg håber, at I presser på, når I møder kommunale politikere til valgmøder eller i anden sammenhæng. De fleste politikere ved godt, at vores rene drikkevand er en umistelig ressource, og netop nu er den politiske vilje til et grønt håndtryk stor. Lad os række hånden frem.
Som en del af DN's kommunalvalgskampagne, har sekretariatet lanceret et lynkursus for kommunalvalgskandidater, hvor de bliver klædt på til det forestående arbejde med naturpolitik- og forvaltning.
Lynkurset består af en række emails (baseret på DN's Naturkommuneprojekt), som informerer om, hvordan man griber arbejdet med naturpolitik an som kommunalpolitiker. Sekretariatet har sendt invitation til spidskandidaterne i de fleste af de større partier og har desuden annonceret på LinkedIn og på Twitter, for at forsøge at nå ud til så mange kandidater som muligt.
Over 400 kandidater har skrevet sig op til forløbet og modtager derfor løbende emails fra sekretariatet (sendes ud med 2-3 dages mellemrum).
Desuden afholdt sekretariatet den 2/11 en online masterclass (omkring 40 meldte sig til), hvor Jens la Cour og Tine Skafte Nielsen fra sekretariat holdt oplæg og svarede på spørgsmål om, hvordan man helt konkret forholder sig til arbejdet med naturen i kommunerne.
Som en del af forløbet, opfordres kandidaterne til at række ud til deres lokale DN afdeling, for at få sparring om de lokale potentialer for naturforbedring.
Har du lyst til at læse med på serien af emails med naturviden, som kandidaterne kan tilmelde sig og modtage, så klik på den gule knap herunder (da formularen er lavet til kandidater, skal man vælge parti - her kan du bare vælge et vilkårligt.)
Miljø- og Fødevareklagenævnet har besluttet at gennemføre fredningen af Keldsøområdet i Nordsjælland. Det meget smukke og relativt uberørte landskab omfatter 300 ha og består af enge, marker, småskove og moser. Med fredningen forbedres stisystemet samtidig, så der blandt andet skabes forbindelse nordpå gennem ruslandfredningen til Kattegat. Den foreløbige afgørelse kan ses på hjemmesiden ved at klikke på den gule knap.
Kontakt: Birgitte Bang Ingrisch, tlf. 61691823, bbi@dn.dk
DTU Aqua har fået VELUX fondsmidler til et forskningsprojekt (BARREEF) om kystbeskyttende stenrev. De efterspørger derfor egnede kyststrækninger, hvor der kan anlægges et sådant stenrev, der også fremmer den marine biodiversitet, og hvor der samtidigt er lokal opbakning. Kyststrækningen skal være udsat for erosion, som stenrevet så kan bremse de kommende år. Den jyske vestkyst ikke kan komme i betragtning til projektet.
DN-sekretariatet er interesseret i at understøtte sådanne projekter og blive klogere på mulighederne i stenrev til fremtidens kystbeskyttelse.
Såfremt jeres afdeling er interesseret i at bidrage med forslag, skal der udfyldes en række ret omfattende spørgsmål, (klik på den gule knap). Derfor giver det nok bedst mening at forslaget sendes i samarbejde med kommunen, så der er hjælp og accept at hente der. Bemærk fristen for indsendelse af forslag er 1. februar 2022.
Konkrete spørgsmål til projektet skal først og fremmest ske til Jon Christian Svendsen jos@aqua.dtu.dk,22 81 65 45.
Årsberetningen i DN's afdelinger er interessant for flere end kun medlemmer og borgere i kommunen. Den er et vidnesbyrd om, hvordan året er gået for naturen i kommunen, og hvad der er i vente til næste år. Flere afdelinger lægger årsberetningen på hjemmesiden og sender den ud i det lokale nyhedsbrev til medlemmer, så interesserede, der ikke deltog til årsmødet kan læse med.
I DN Fredensborg sender afdelingen deres årsberetning til kommunen som oplæg og inspiration til at drøfte naturpolitik og naturværdier i kommunen. Og i DN Aarhus bruges årsberetningen også som PR-redskab overfor offentligheden, samarbejdspartnere og ved henvendelse fra folk, der ønsker at vide mere om DN Aarhus.
DN Aarhus bruger links i årsberetningen, så læseren kan klikke ind til de relevante informationer på hjemmesiden. Indhold til årsberetningen henter DN Aarhus fra deres nyhedsbreve, som også ligger på hjemmesiden - således er der en sløjfe rundt fra nyhedsbrev til beretning til hjemmesiden, hvor alle nyheder og informationer ligger, fortæller formand Sebastian Jonshøj.
Læs med og bliv inspireret - klik på de to gule knapper.
Tilmeldingsfristen er forlænget til 12. november, men der er desværre ikke flere værelser til overnatning på mødestedet, men sekretariatet tilbyder at finde overnatning på nærliggende hotel.
Fysisk mødemateriale sendes fredag den 5. november til alle tilmeldte, der har ønsket det. Fra fredag eftermiddag vil materialet også være at finde digitalt på Aktivsiden.
Alle DN aktive vil kunne følge med i repræsentantskabsmødet uden tale- og stemmeret via et Zoomlink, der sendes ud til afdelingsmailen før mødet. Forventningen er, at den øgede gennemsigtighed vil give foreningens aktive en større oplevelse af fællesskab, indsigt og medejerskab til gavn og glæde for alle.
Test af Zoom til repræsentantskabsmøde
Onsdag d. 17. november afholdes et test-møde for alle REP-mødedeltagere, der ønsker at genopfriske bekendtskabet med Zoom. På mødet vil der være mulighed for at afprøve funktionaliteter og stille spørgsmål. Alle REP-mødedeltagere vil modtage særskilt invitation til test-mødet i løbet af næste uge.
Mads Peter Aagaard Madsen, mads@dn.dk (mødeindhold)
Klimatopmødet i Glasgow COP26: Hvad er på dagsordenen - og måske nye mål?
DN følger gennem sit medlemskab af 92-gruppen (25 danske miljø- og udviklingsorganisationer) den internationale klimaproces. DN har op til COP26 også deltaget i møder med klimaministeren om den danske holdning. 92-gruppen er repræsenteret i Glasgow og rapporterer hjem om forhandlingerne.
Indlæg af Jacob Skriver:
31. oktober 2021 blev COP26 skudt i gang. Desværre kom den mindre godt fra start, og mange har særligt udtalt sig skuffede over resultatet af G20 (”klub” af verdens væsentlige økonomier) mødet i Rom forud for COP’en, som ikke bød på noget nyt. Det anslås, at G20-landene står for omkring 80 procent af verdens udslip af drivhusgasser, og et stærkt signal om, at man ville hæve ambitionerne fra G20 landende kunne have været et godt springbræt for klimatopmødet i Glasgow.
FN’s klimapanel, IPCC har konkluderet forud for COP26, at de nuværende mål ville føre os til en temperaturstigning på 2,7 grader, hvilket ville være fatalt. Derfor var målet med COP26 netop, at få landene til at forpligte sig til mere ambitiøse mål. Indtil videre har kun 120 lande afleveret deres klimaplaner, hvilket ikke er godt nok, og flere af disse har øget ambitionerne forud for mødet, men det er afgørende, at alle lande nu gør det samme. De seneste dage har vi set, at større og mere indflydelsesrige lande som eksempelvis Indien og Kina er kommet på banen og også har afleveret deres klimaplaner - desværre med mål som er alt for uambitiøse og som ikke i tilstrækkelig grad vil bidrage til, at vi når i mål med hverken 1,5 eller to grader.
Et andet mål var at få vedtaget nye klimafinansieringsmål for 2025. Altså den sum, de industrialiserede lande var blevet sat til at betale udviklingslandene i perioden 2020-2025, for at hjælpe dem med en større klimaindsats. Dette er særligt vigtigt, fordi de rige lande hidtil har ikke har vist tilstrækkeligt engagement og opfyldt deres forpligtigelser over for verdens fattigste lande, hvilket har været med til at undergrave Parisaftalen og de rige landes troværdighed i mange udviklede lande.
COP26 slutter den 12. november 2021. Vi må krydse fingre for, at vi på trods af en rolig start, får sat farten op og får sat nogle nye og mere ambitiøse grønne mål.
Kontakt: Jesper Lasse Petersen, 31193234, lasse@dn.dk
DN i medierne
En Kattegatforbindelse er alt andet end politisk nytænkning og mod
Jesper Theilgaard & Maria Reumert Gjerding har sammen skrevet et indlæg, der taler imod planerne om en kattegatforbindelse. I betragtning af de to helt store problemer for kloden, nemlig klimakrisen og biodiversitetskrisen, så virker det useriøst at fortsætte planerne om en kattegatforbindelse. Fortalere for projektet hævder man sparer CO2 med en ny forbindelse over Kattegat, men de glemmer at medregne anlægsfasen, der vil udlede omkring 15 mio. ton CO2, hvilket alene svarer til omkring en tredjedel af landets samlede årlige udledning i 2020. Og i 2030 skal CO2 udledningen være reduceret med 70 procent, hvilket blandt andet indebærer, at en stor del af trafikken skal være elektricificeret. Besparelsen vil derfor ikke indfinde sig. Det er ikke nok at love vælgerne, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Klimakrisen og biodiversitetskrisen kræver politisk nytænkning og modig, aktiv og hurtig handling. En Kattegatforbindelse vil være alt andet end det. Indlægget er bragt i Avisendanmark.dk
At beskytte natur skal ikke være en straf
Det velkendt at naturen er presset i Danmark. Det er også velkendt, at vi alle bør bidrage til, at vi får mere natur og natur af en bedre kvalitet. Det gælder også agerlandets natur. Desværre fordrer den nuværende naturbeskyttelseslov ikke landmænd til at passe på beskyttet natur. Det skyldes at naturarealet bliver taget deres drift uden kompensation. Og her er Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening helt enige: Det skal ikke opleves som en straf at huse beskyttet natur. Det kunne man læse i et debatindlæg i Altinget. Indlægget opfordrer samtidig Miljøminister Lea Wermelin til at gennemgå lovgivningen på naturområdet med henblik på at eliminere negative incitamenter og erstatte dem med positive, så lodsejer motiveres til at gøre en ekstra indsats på deres naturarealer. Debatindlægget er skrevet af Lone Andersen, Viceformand i Landbrug & Fødevarer, samt Maria Reumert Gjerding, Præsident i DN.
Lokale nyhedsbreve: DN-nyheder direkte til dig
Med et lokalt nyhedsbrev kan du få nyheder om din lokale DN afdelings arbejde, blive inviteret på ture i lokalområdet og få nyheder om natur og miljø i din kommune. De fleste lokale nyhedsbreve udkommer fire gange om året.
