Kære Naturelsker
Husk nu, DN Sorø har Årsmøde
mandag den 6. november kl. 19.00 på Værkerne Frederiksvej 27, Sorø.
Det indledes med et spændende foredrag af repræsentanter for "Better Energy" om solcelleparker og hvorfor natur og vedvarende energi kan gå hånd i hånd. Energiselskabet har to solcelleprojekter i kommunen. Et ved Vedde og et ved Nyrup.
Herefter vil formanden Niels Hilker supplere den skriftlige beretning (som kan læses her) med en mundtlig, ligesom vi skal vælge deltagere til bestyrelsen mv. Det vil - som altid - vil være muligt at tilslutte sig en af DN Sorøs mange arbejdsgrupper, hvor der altid er brug for flere, både hænder og hoveder.
Årsmødet er en god anledning til at møde andre med interesse for naturen og den grønne dagsorden. Vi tilstræber at være det naturlige sted at søge hen, hvis man lokalt vil være med til at gøre en forskel for en bedre natur, et rent miljø eller for den grønne omstilling.
På gensyn