View in browser
alt_text

DN Sorø

Nyheder

fra din lokale DN afdeling

Kære Naturelsker

 

I dette nyhedsbrev kan du læse om Grønt Forums forsvar for naturvejledningen ved Kongskilde Naturcenter, en invitation fra Sorø Økojord og endelig foromtale af DN Sorøs Årsmøde, hvor vi inden den formelle del har fokus på solcelleparker.

Katastrofalt og uværdigt

 

Grønt Forum taler kraftigt imod Sorø Kommunes forslag til budget for 2024, som de facto vil nedlægge naturvejledningen, som udgår fra Kongskilde Naturcenter. Med besparelsen på 447.000 i 2024 og 596.000 i hvert af overslagsårene efterlades ingen reel mulighed for at vejledningen kan fortsætte.

 

Det vil forringe Sorø Kommunes naturtilbud til børn langt ud over det rimelige og forsvarlige. Det er endvidere uværdigt, at naturvejledningen hvert år skal være i fare for nedlæggelse. Læs hele Grønt Forum kommentar her

Markvandring i Feldskov Have

 

Søndag den 24. september kl. 15.00 inviterer Sorø Økojord til markvandring i Feldskov Have, hvor du kan få et indblik i, ikke blot et lille landbrug, men også et eksperimentarium for udviklingen af fremtidens skånsomme og regenerative landbrug. Læs mere her

 

DN Sorø har bakket op om dannelsen af Sorø Økojord, der er knyttet til Dansk Økojord, som blev etableret i 2017 i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening.

DN Sorøs Årsmøde har fokus på solcelleparker

 

DN Sorø inviterer til foredrag og Årsmøde mandag den 6. november 2023 kl. 19.00. Som foredragsholder er inviteret Espen Billeskov fra virksomheden Better Energy, der vil fortælle om firmaet og deres tilgang til udvikling af Vedvarende Energi-projekter.

 

Better Energy er kendt for etablering af solcelleparker og har én på vej ved Vedde (se tegningen) og en under udvikling ved Nyrup.

 

Efter foredraget er der Årsmøde efter vedtægterne med beretning og valg til bestyrelsen.

Redaktion af nyhedsbrev:

Niels Hilker,

formand for DN Sorø

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, København Ø, Danmark 2100, +45 39 17 40 00

Unsubscribe Manage preferences