View in browser
alt_text

DN Sorø

Nyheder

fra din lokale DN afdeling

Kære Naturelsker

 

I dette nyhedsbrev kan du læse om vores kommentar til to lokalplaner, om Sorø Kommunes bjerge og om vores samarbejdsaftale med Sorø Friskole.

Nej tak til flere benzintanke

To lokalplanforslag modarbejder målsætningen i DK 2020 planen

 

Sorø Kommune har to lokalplanforslag i høring. SK 78, der drejer sig om tankanlæg, vaskehal og el-ladestandere i Pedersborg og SK 79, der drejer sig om tankanlæg og vaskehal i Stenlille ved Rema 1000.

 

DN Sorø har sendt kommentarer til begge forslag, hvori vi fraråder, at Sorø Kommune giver mulighed for at opføre tankanlæg. At opføre endnu flere tankanlæg vil være kontraproduktivt i forhold til at opnå målsætningerne i Sorø Kommunes DK 2020 plan, hvori omstilling til grøn mobilitet er et af indsatsområderne, da det fossile forbrug skal nedbringes og udfases.

 

I Pedersborg fraråder vi envidere en fossil tankstation, da lokalplan-arealet ligger i et område, hvor der er særlige drikkevandsinteresser i grundvandet. Det er områder, hvor vores fremtidige drikkevand dannes, så vi skal undgå risikoadfærd og forureningstrusler Og en fossil tankstation vil udgøre en sådan trussel.

 

I Stenlille kommentaren peger vi endvidere på, at Sorø Kommune i DK 2020 planen vil tilvejebringe et strategisk grundlag for at opsætte el-ladestandere. Der er mangel på ladefaciliteter i den nordlige del af kommunen, så i en fremsynet lokalplan bliver tankstationen erstattet med el-ladestandere. Du kan læse den fulde udgave af vores to kommentarer her: SK 78 og SK 79.

 

De mange bjerge i Sorø Kommune

I forbindelse med overdragelsen af Maglebjerget fra DNs Naturfond til Den Danske Naturfond blev DN Sorø spurgt, om vi dermed havde overgivet Sorøs eneste bjerg til Naturfonden. Men umiddelbart kunne vi da komme på flere bjerge. Det førte til nedenstående oversigt over en række bjerge i kommunen, som også er en del af vores herlige natur.

Oversigten er ikke fyldestgørende, men gives som inspiration til selv at tage på oplevelse i kommunen. Og tænk, måske var det et af disse bjerge, som Ludvig Holberg havde i tankerne, da han skrev ”Jeppe på Bjerget”.

I linket kan du få en beskrivelse af de 14 lokaliteter.  Sorøs bjerge

DN Sorø samarbejder

 

DN Sorø vil gerne udvide sit samarbejde med andre, som arbejder med natur og klima i en eller anden form. Både et formelt og mere uformelt samarbejde. Vi er dermed helt i tråd med DNs strategi for årene 2023-2026, hvor DN ”vil opdyrke og udvikle samarbejder med andre relevante institutioner og organisationer”

 

Senest har DN Sorø indgået en samarbejdsaftale med Sorø Friskole, som træder i kraft den 1. april 2024 eller når skolen kommer i drift.

Du kan læse samarbejdsaftalen her

 

Redaktion af nyhedsbrev:

Niels Hilker,

formand for DN Sorø

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, København Ø, Danmark 2100, +45 39 17 40 00

Unsubscribe Manage preferences