View in browser
alt_text

DN Sorø

Nyt

fra din lokale DN afdeling

Kære Naturelsker

Husk nu, DN Sorø har Årsmøde !

Kom og hør Anna Bodil Hald fortælle om, hvordan vi får grøftekanterne til at blomstre og Niels Hilker præsentere DN Sorøs årsberetning

onsdag den 30. oktober 2024 kl. 19.00

på Værkerne, Frederiksvej 27, Sorø.

Aftenen indledes med et spændende foredrag af cand. scient. Anna Bodil Hald, som vil fortælle om hvordan vi får grøftekanterne til at blomstre.

Anna Bodil Hald er personligt valgt medlem af DNs Repræsentantskab og har mange års erfaring, praktisk og teoretisk, med naturpleje. Hun er formand for to naturplejelaug med Galloway/Boergeder i helårsgræsning med vintertilskud af naturplejehø. Undervejs vil hun derfor også fortælle, hvordan naturpleje bag hegn i mindre folde kan lykkes.

 

I forlængelse af oplægget fra Anna Bodil Hald vil der naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål. Hun har tidligere (2008-2009) haft projekt med Sorø Kodriverlaug, og svarer så vidt muligt gerne på spørgsmål vedr. de områder også.

Efter en kort pause ca. kl. 20.30 kommer den formelle del af Årsmødet. Her vil formanden Niels Hilker supplere den skriftlige beretning (som kan læses her) med en mundtlig, ligesom vi skal vælge deltagere til bestyrelsen mv. Det vil også være muligt at møde og tilslutte sig DN Sorøs mange arbejdsgrupper, hvor der altid er brug for flere, både hænder og hoveder.

 

Årsmødet er en god anledning til at møde andre med interesse for naturen og den grønne dagsorden. Vi håber, at du vil deltage og dermed give din opbakning til vores fælles grønne omdrejningspunkt i Sorø Kommune.

 

På gensyn

Redaktion af nyhedsbrev:

Niels Hilker,

formand for DN Sorø

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, København Ø, Danmark 2100, +45 39 17 40 00

Unsubscribe Manage preferences