View in browser
alt_text

DN Sorø

Nyheder

fra din lokale DN afdeling

Kære Naturelsker

 

I dette nyhedsbrev præsenterer DN Sorø sin nye afdelingsfolder. I samarbejde med Sorø Økojord inviterer vi til en inspirerende aften om, hvordan man kan bidrage til den grønne omstilling. DN Sorø inviterer i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening til den årlige nattergaletur. Og endelig har vi nyt om strandtudsen i Munke Bjergby.

Ny afdelingsfolder

DN Sorøs nye afdelingsfolder er målrettet de af vores omkring 900 lokale medlemmer, som måske kunne tænke sig at blive aktiv. 

Vi lægger vægt på, at det skal være både sjovt og meningsfuldt at være aktiv og har brug for både hænder og hoveder. Den trykte udgave af folderen vil vi uddele til interesserede ved DN Sorøs kommende arrangementer. Læs gerne folderen og benyt kontaktoplysningerne, hvis det er noget for dig at blive en del af vores lokale aktive DN-fællesskab.  - Afdelingsfolder

fællesmøde

Husk debataften i morgen

 

DN Sorø og Sorø Økojord inviterer til en aften med fire inspirerende bud på, hvordan man kan handle og bidrage til den grønne omstilling inden for land-, skov- og havebrug.

 

24. maj 2023 kl. 19:00 - 21:00

Værkerne, Frederiksvej 27, Sorø

 

Hvad med klimaet, drikkevandet, biodiversiteten, PFAS? Vi ved, at den grønne omstilling er helt nødvendig, men hvordan kommer vi fra viden til handling? Det har vi inviteret fire foredragsholdere, som alle aktive i den grønne omstilling til at komme med konkrete svar på.

  • Rasmus Willig. Forperson for Andelsgårde.
  • Lotte Rømer Grove er forperson for Skovgro.
  • Søren Vissing er næstformand i Landsforeningen Praktisk Økologi
  • Kim Qvist er direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

De vil berette om deres erfaringer med de forskellige modeller og om deres visioner for fremtiden.

Alle er velkomne og der er fri entré

Kom og hør nattergalen synge ved Flommen

og nyd den dejlige morgenstemning

DN Sorø iviterer i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening til nattergaletur

 

 28. maj 2023 kl. 03:30 - 06:00

 

Turen starter i den tidlige morgens svage lys for enden af Ingemannvej i Sorø ved starten af Flomstien og fortsætter gennem skoven og tilbage til udgangspunktet. Undervejs oplever vi naturens opvågnen til en ny dag. Alle er velkomne. Dog er turen ikke egnet for kørestolsbrugere. Evt. hunde skal føres i snor.

 

Husk robust fodtøj, græsset kan være meget vådt. Medbring gerne fornødenheder til rastet ved Runde Mose.

Strandtudsen har det godt i Munke Bjergby

I maj 2023 har fotograf Henrik Bringsøe sammen med DN Sorøs strandtudsegruppe været på aftalt besøg i Munke Bjergby råstofgraven og har taget nogle fremragende billeder af bl.a. kvækkende strandtudser. Læs mere om strandtudsen og se billederne Her

  • Redaktion af nyhedsbrev:

  • Niels Hilker,

  • formand for DN Sorø

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, København Ø, Danmark 2100, +45 39 17 40 00

Unsubscribe Manage preferences