View in browser
alt_text

DN Sorø

Nyt

fra din lokale DN afdeling

Kære Naturelsker

 

I dette nyhedsbrev omtaler vi turen på "De vilde blomsters dag" den 16. juni 2024 samt to andre arrengementer, som kan være interessante fra en DN vinkel. Og så indbyder vi til at blive aktiv i DN Sorøs flagermusgruppe.

Kom med på en interessant tur

i anledning af "De Vilde Blomsters Dag" 

 

Søndag den 16. juni 2024 10:00 – 13:00

 

hvor DN Sorø i samarbejde med Dansk Botanisk Forening arrangerer en spændende og varieret tur ved Maglebjerg og Maglebjerg Mose – på kanten af Store Åmose.

 

Maglebjerg er et tørt og sandet område med mange overdrevsplanter. Ved foden af bjerget ligger tørvemosen, der har et helt andet planteliv. Området ejes af Den Danske Naturfond, og undervejs gør vi holdt ved Maglebjerghytten.

 

Turen starter ved Assentorphytten, Maglemosevej 1, Stenlille.

Husk godt fodtøj, påklædning efter vejret og medbring gerne en forfriskning til turen.

EU vælgermøde om klima i Sorø

 

Den 30. maj kl. 19-21 er der på Værkerne vælgermøde om EUs rolle og handlemuligheder indenfor Klima- og naturområdet samt overfor fremtidens sikkerhedspolitik. Indledere i debatten er

Villy Søvndal fra SF

Julie Hassing fra Venstre.

Du kan læse mere her.

DN udsat for mild satire

 

I Sorø Teaters revy, der spiller 13. - 16. juni på Kulturcafe Ludvig kan man med Niels Hilker i rollen møde en lokal DN formand, som lyder overbevisende, uden at hverken vi, eller han selv, dog helt forstår det han siger. Læs evt.mere i Sorø Avis.

Vil du være med til at spotte flagermus ?

 

Alle arter af flagermus er totalfredet i Danmark, men hvor bor de, hvor finder de deres bytte og hvilke arter findes der og hvordan ser/hører man forskel på de forskellige arter.?

 

DN Sorø har en flagermusgruppe, hvor vi i fællesskab forsøger at besvare nogle af disse spørgsmål ved sammen at mødes og gå ture interessante steder for at lytte efter flagermus med indkøbte detektorer.

 

Udfordringen er, at vi mangler aktive, som godt vil være med, idet flere af de tidligere aktive har kastet sig over med andre opgaver. I DN Sorø har vi omkring 45 aktive og vi gør meget ud af, at det skal være sjovt og meningsfuldt at være aktiv. Som aktiv forpligter man sig ikke til at bruge et bestemt antal timer, men bestemmer selv sit engagement

 

Så har du interesse for flagermus og lidt tid tilovers til at tage nogle ture i skumringen for at tjekke flagermus ud, så henvend dig til næstformanden, Rolf Lehrmann (rolf.lehrmann@gmail.com), så får vi en snak om det.

Redaktion af nyhedsbrev:

Niels Hilker,

formand for DN Sorø

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, København Ø, Danmark 2100, +45 39 17 40 00

Unsubscribe Manage preferences